Gearing og margin i derivater

Senest opdateret: 7. oktober 2026

Kraken Derivatives giver mulighed for handel med op til 50x gearing. Gearing gør det muligt for tradere at åbne positioner med en højere værdi end beløbet i deres handelswallets – både gevinster og tab kan blive betydeligt større ved handel med gearede produkter.

Vores marginsystem er udformet sådan, at hver modpart med høj grad af sikkerhed stiller tilstrækkelig margin til at dække potentielle tab ved pludselige prisudsving. Den samlede kapital på hver marginkonto estimeres løbende og sammenholdes med det marginkrav, der følger af de åbne positioner og åbne ordrer på marginkontoen.

Artiklerne, der er linket til i dette afsnit, beskriver, hvordan porteføljeværdi og værdi af sikkerhedsstillelse beregnes, hvad der sker, hvis likvideringstærsklen nås, og hvordan en traders kapitalbeholdning beskyttes under likvideringsprocessen. Processen til beskyttelse af kapitalbeholdningen sikrer, at en traders konto aldrig kan gå i minus.

Oplysninger om beregning af porteføljeværdi og formler for effektiv gearing findes i porteføljestyring.

Marginparametre

Kraken Derivatives' Instant Margining System (IMS) bruger to forskellige marginparametre til at håndtere kreditrisikoen på marginkonti.

Hver parameter er knyttet til et bestemt marginkrav for hver åben lang eller kort position og udløser en bestemt handling, når den nås

Margin

Detaljer

STARTMARGIN (IM) Starter ved 2 %

Dette er den margin, der kræves for at åbne nye positioner. Hvis værdien af sikkerhedsstillelse på en marginkonto falder under IM, annulleres alle åbne ordrer, som yderligere ville øge risikoen på marginkontoen, med det samme. Før nye positioner kan åbnes, skal der indbetales yderligere midler på marginkontoen, så kapitalbeholdningen igen kommer over IM. Alternativt kan nogle eksisterende positioner lukkes. Der gælder forskellige marginkrav for forskellige kontrakter for at tage højde for den enkelte kontrakts risikoprofil.

VEDLIGEHOLDELSESMARGIN (MM) Starter ved 1 %

Dette er den margin, der kræves for at opretholde åbne positioner. Hvis værdien af sikkerhedsstillelse på en marginkonto falder under MM, begynder likvideringsprocessen.

Du kan finde alle oplysninger om kravene til startmargin og vedligeholdelsesmargin i vores marginskema.

Coin-M- og Multi-M-kontrakter bruger forskellige wallets og har derfor forskellige tilgange til gearing og margin. Se følgende for alle detaljer:

Instant Margining System og Processen til beskyttelse af kapitalbeholdningen

Ingen marginkonto må gå i minus, og dette håndteres automatisk via en proces for tvungen likvidering i Instant Margining System.

Likvideringer sker på marginkontoniveau, når værdien af sikkerhedsstillelsen på din marginkonto falder under den påkrævede vedligeholdelsesmargin. Dette er anderledes for isoleret margin, hvor likvideringen sker på et mere detaljeret niveau og kun påvirker selve positionen. Ved likvidering påvirkes alle kontrakter, der bruger cross-margin fra den pågældende marginkonto.

Dette håndteres af Processen til beskyttelse af kapitalbeholdningen, som forhindrer, at din konto går i minus, ved automatisk at håndtere risikoen.