Kan jeg få krypto tilbage, som jeg har mistet på grund af svindel?

En tilbagebetalingssvindel er en form for bedrageri med forudbetaling. Du bliver bedt om at betale på forhånd mod løfte om et langt større beløb senere. Betalingen forsvinder, og ingen midler bliver tilbageført.

Denne type svindel rammer personer, der allerede er blevet bedraget, fordi man ved, at de er villige til at betale og er motiverede til at handle hurtigt.

• Offerlister bliver købt og solgt. Efter en svindel bliver dine oplysninger ofte videresolgt, herunder dit navn, dine kontaktoplysninger, hvilken svindel du blev udsat for, og hvor meget du mistede. Nogle bedragere gemmer oplysningerne og vender tilbage flere måneder senere for selv at udføre endnu en svindel.
• De kontakter dig først. Kontakten sker via telefon, e-mail, sms, sociale medier eller brev. Du kan også selv finde dem: Falske virksomheder, der tilbyder hjælp med at få penge tilbage, annoncerer, offentliggør anbefalinger og anmeldelser med fem stjerner og placerer artikler på nyhedssider, der ser legitime ud, via tjenester til distribution af pressemeddelelser.
• De dukker op i diskussioner om svindel. Bedragere overvåger fora, kommentarfelter og grupper på sociale medier, hvor folk beskriver, at de er blevet svindlet, og kontakter dem dér.

• De hævder at være advokat, et advokatfirma, en offentlig embedsmand, en tilsynsmyndighed eller en specialist i at få penge tilbage.
• De hævder at arbejde sammen med eller have fået din sag fra en retshåndhævende myndighed eller offentlig institution.
• De nævner rigtige banker, børser og betalingstjenestevirksomheder for at virke troværdige.
• De henviser til tilsynsmyndigheder, der ikke findes. Undersøg navnet på enhver myndighed, de oplyser.
• De kender de præcise beløb og datoer for dine tidligere overførsler samt virksomheden, du sendte midlerne til.
• De fortæller dig, at du står på en officiel liste over ofre for svindel, og at du kan få dine penge tilbage gennem juridiske kanaler.
• De fremviser dokumenter på brevpapir, der ser ud til at tilhøre et rigtigt advokatfirma.

Se ethvert af disse tegn som en grund til at stoppe:

• Du bliver bedt om at betale, før der bliver gjort noget. Ethvert gebyr, der kræves på forhånd, er et advarselstegn, uanset hvad det kaldes: salær, behandlingsgebyr, administrationsgebyr, skat eller donation. Anmodningerne begynder ofte i det små og vokser.
• Du får at vide, at gebyret ikke kan trækkes fra de midler, der bliver tilbageført.
• Du bliver bedt om at betale i kryptovaluta, gavekort eller via en elektronisk overførsel.
• Du bliver bedt om at flytte samtalen til WhatsApp, Telegram eller en lignende app eller bliver føjet til en gruppechat med personer, der beskrives som bankmedarbejdere, der behandler betalinger, eller advokater.
• Du bliver bedt om dine bankoplysninger, så de tilbageførte midler kan indsættes.
• Du bliver bedt om identitetsdokumenter eller legitimationsoplysninger til din konto for at bekræfte, at du ejer midlerne.
• Du får at vide, at dine penge står i en udenlandsk bank, og bliver bedt om at oprette en konto dér for at udbetale dem.
• Der gives ingen legitimationsoplysninger. De vil ikke vise en licens, optræde på kamera eller deltage i et videoopkald.
• Du bliver bedt om at betale en tredjepart, f.eks. en uvedkommende handels- eller servicevirksomhed, for at bevare hemmeligheden.
• Kontakten er uopfordret, især hvis du ikke har anmeldt forbrydelsen til nogen.
• Virksomheden har ingen adresse, der kan bekræftes, eller en adresse, der ikke vises i kortsøgninger.
• En person, der hævder at repræsentere en retshåndhævende myndighed eller offentlig institution, beder om betaling. Myndigheder opkræver ikke betaling for at efterforske kriminalitet.

Vi kan ikke:

• Omgøre, tilbagekalde eller annullere en gennemført kryptovalutatransaktion.
• Få midler tilbage, som er sendt til en svindler.
• Hente midler fra en anden platform eller wallet på dine vegne.

Vi kan:

• Undersøge aktivitet på din egen Krak-konto.
• Hjælpe dig med at sikre din konto, hvis den er blevet kompromitteret.
• Besvare lovlige anmodninger fra politiet, herunder anmodninger om at indefryse midler, når disse midler er identificeret og opbevares hos os.

Hvis du bliver kontaktet af nogen, der hævder at være fra et Krak-team for gendannelse, tilbageførsel af aktiver eller frigivelse af midler, er det ikke os. Krak har ikke noget sådant team. Bekræft enhver kontakt, der hævder at være fra Krak, før du svarer. Se Er denne e-mail fra Krak?

• Stop med at betale. Hvis du allerede har betalt en svindler, der påstår at kunne få dine midler tilbage, må du ikke sende mere, uanset hvad du får at vide om, at midlerne snart bliver frigivet.
• Gem alt. Gem transaktions-id'er og hashes, walletadresser, datoer, beløb, skærmbilleder, e-mails og beskeder. Notér navne, telefonnumre og de anvendte websteder.
• Anmeld det. Anmeld det til dit lokale politi og din nationale rapporteringsinstans. I USA er det FBI Internet Crime Complaint Center (IC3) og FTC.
• Fortæl os det. Hvis svindlen involverede din Krak-konto, eller hvis nogen udgav sig for at være Krak, skal du anmelde det, så vi kan undersøge sagen.
• Bekræft uafhængigt. Hvis du bliver kontaktet af nogen, der hævder at repræsentere en myndighed, domstol eller virksomhed, skal du selv finde deres kontaktoplysninger og ringe til dem. Brug ikke et nummer, link eller en e-mailadresse, som personen, der kontaktede dig, har givet dig.
• Sikr dine konti. Gå ud fra, at de oplysninger, der blev brugt til at kontakte dig, cirkulerer. Gennemgå først din e-mailsikkerhed, derefter din adgangskodeadministrator og til sidst dine børs- og walletkonti. Se Min konto er kompromitteret – hvad skal jeg gøre?

• FTC: Svindel med refusion og tilbageførsel
• CFTC: Bliv ikke offer igen for svindel med tilbageførsel
• FBI IC3: Falske advokatfirmaer, der målretter sig mod ofre for kryptovalutasvindel
• NASAA: Svindel med kryptovalutagendannelse
• Beskyt dig mod svindel